Jeg er ikke ude på at fornærme nogen og kan derfor ikke nævne kunstnere eller værker (lige udover Årets kunstner, som heldigvis var et positivt indslag)
Jeg skriver dette, fordi jeg føler mig: 1) Forvirret/undrende. Kan det passe, at det er hér, kunstnere får point og høj status i kunstverdenen. Det er skandaløst. Det er det der svider mest. Det er dem, der slipper gennem nåleøjet her, der opnår point til BKF. Altså en slags blåstempling (og blå er måske lige den værste farve i denne sammenhæng...)
2) Stødt - stødt på egne kunstneriske vegne, men også på de mange kunstneres vegne, der faktisk ”kan” noget i kunsten. Noget ekstraordinært eller noget originalt...meget af det jeg så, fik mig i den grad til at tænke på Kejserens nye klæder, og jeg føler mig som den lille dreng, der peger og råber : Gennemskuet!
Jeg skal ikke være smagsdommer, for alle har ret til at have egen smag.
Ser jeg på kunst, der ikke falder i min smag, kan jeg godt respektere og beundre det, men hænger det på en anerkent udstilling, kræver det altså, at jeg dog kan se, det er lavet af en, der kan mere end en førsteuges elev på aftenskolen.
At se og mærke (en stor del) af udstillingens udvalgte, som noget specielt i ordets betydning: "her er noget ikke alle kan", det oplevede jeg på ingen måde.
Forklaring: Mange af værkerne forekom mig: Ufærdige: kunstneren har ingen teknisk kunnen, kender ikke til traditionel farvelære, aner intet om komposition. Altså samme tilgang, som ethvert menneske, der ikke udøver kunst.
Og når jeg oplever det, tænker jeg at kunst bliver ligegyldig, udvandet og groft sagt, en hån mod de kunstnere, der rent faktisk kan deres håndværk, som har originale idéer og måder at udføre dem på, der har en standard, der hæver sig lidt over førnævnte ny-tilmeldte kursuselev eller børnehaveniveau....Ikke at forklejne børnekunst, men det er nu engang børnekunst.
Men problematikken er nok, at det slet ikke er KS16’ mening at vise kvalitetskunst.
Desværre mistænker jeg en politisk agenda, som er forblændet i et Oprør mod det klassiske, etablerede og i deres øjne ”pæne kunst”.
Og det kunne da også være godt, hvis ikke lige fordi disse mennesker, har magt i den offentlige kunstverden.
De er blevet det etablerede, de selv påstår at ville nedbryde (min opfattelse).
Jeg vil se kvalitetskunst på en censureret udstilling – ikke grim - i betydningen nul-kvalitet ift. udførelse.
Desværre sættes barren sættes så lavt, at de underkender talent i deres jagt efter ”kunstnere, der kan ryste det etablerede”???
Jeg ved, "indhold og ide" kan hæve sig over alt andet, og jeg forsøgte at se med de briller på...men, nej. Det burde med mine øjne kræve mere end hvad alle og enhver kan udtænke og udføre. Nogle værker er sandsynligvis allerede "udtænkt" og udformet i børnehaver landet over.
Jeg ville så gerne have en begrundelse for censorernes vælg af værker til KS. Men jeg frygter også, at en sådan forklaring vil være - Bullocks...som dette: "The artworks explores the relationship between postmodern discourse and vegetarian ethics.
With influences as diverse as Rousseau and L Ron Hubbard, new insights are generated from both constructed and discovered narratives.
Ever since I was a postgraduate I have been fascinated by the endless oscillation of meaning. What starts out as yearning soon becomes corroded into a carnival of power, leaving only a sense of dread and the possibility of a new understanding." Bla-bla-bla.
.
Når jeg ser på censorerens egne hjemmesider, er der jo masser af Kvalitet. Der er arbejdet med tingene, der er form og indhold, kant og farver. Hvordan i alverden kan disse mennesker have valgt udvalget, publikum må se på KS16 – det er mig en gåde.
Så dette indlæg, fordi jeg føler mig narret, ført bag lyset og belært af "kunstkendere", der hylder det uintelligente, det ligegyldige og det amatøragtige. Det er squ pinligt. Det ødelægger ordet kunst for mig. Kunst må gerne chokere, være nyskabende og overraskende. Men de ord passer også på det rene lort. Lad os lige få kvalitet med.
På KS ville jeg forundres, imponeres og misunde (på den gode måde: i beundringens tegn).. Ikke gå og føle hvor pinlig en stor del af udstillingen er.
Alt var heldigvis ikke håbløst, der var bestemt gode kunstneriske ting med, man både kunne forundres over, og fordybe sig i. Det gjorde mig også opmuntret , at Årets kunstner, faktisk kender sine materialer og kan male. At en kunstner faktisk kan noget udover det jævne, tilfældige, plagiate talentløse - ellers var det jo ingen kunst..
Hvis jeg selv påtænker at ansøge om udstillingsplads, er jeg i den grad i vildrede.
Skal jeg sende værker jeg har arbejdet med, lagt sved og hjerte i – eller dem jeg har skrottet ?
PS. og den med vandposer er jo brugt gentagne gange nu....
No comments:
Post a Comment
Please leave your name in comments, thanks