Farvel Panter
Jeg sidder ved tegnebordet. En dejlig mops er ved at blive tegnet.
Mine tanker er dog på rejse - i mandags måtte jeg sige farvel til min kære, lille kat, Panter. Vi havde glæden af at kende hende i 11 1/2 år.
Hun blev født af Trille, i en papkasse ude i vores værksted.
Bitte sort tot, mellem to søskende, som var hvide med grå aftegninger. Johanne døbte hende straks Panter. Panter, Panti, Pantermor - kært barn har mange navne.
Panter blev selv mor til flere kuld killinger, hvoraf vi stadig har Perle, Findus og Kitty boende. Plus Lotto, som er Perles datter.
Panter var flokkens kælepot. Hun elskede at sidde eller ligge på skødet og blive nusset. Alle der er kommet hjem til os, kender Panter. Hun var ret insisterende, og spandt og puffede glad med poterne på ens ben, det kunne godt gøre lidt ondt, når hun ikke forstod at trække kløerne ind.
Næsten hver dag, jeg er kommet hjem fra arbejde, sad Panter på halvmuren i garagen og miavede "Velkommen hjem".
Når hun kunne se sit snit til det, smuttede hun ind i dynerne i sengen. Hun elskede huler, og ville gerne ligge i papkasser.
Hun var en god musejæger, og som matriarken gjorde hun de andre katte opmærksomme på fangsten med genkendelige lyde. Jeg er nu ikke glad for at få musefangster ind i huset, så hun måtte altså se sit bytte sendt ud igen.
I mandags ramte en uventet katastrofe. Vi tog til dyrlægen, men der var ikke en god prognose.
Panter er begravet i vores forhave, lige ved siden af Bjørka hunden.
De er begge dybt savnet.
Kattehimlen har lukket den blideste og kærligste kat ind.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment
Please leave your name in comments, thanks