Jeg udstiller som tidligere nævnt på Artexpo i udstillingen "Det foranderlige billede".
Her er 7 af 10 billeder jeg udstiller (3 er endnu på tørre-stadiet). Alle er som udstillingen kræver, 25x25 cm.
"Big Wave" 1-6 er naivistiske, abstrakte billeder med små, finurlige skildpadder, der springer og kaster sig rundt i store, vilde bølger. Malet i dejlige, kontrastrige farver. Glade og energiske malerier.
Billedet har interessante mønstre og strukturer, både i 2- og 3-D.
Udover at se maleriet som dekorativt og farverigt, står det een frit for at se symbolik i motivet.
Vand (havet) er følelsernes element. Bølgen kan bla. symbolisere forandring, fremdrift.
Skildpadden er kendt som symbol i mange religioner/kosmologi; bl.a. forbindes den med skabelse,
også frugtbarhed, tålmodighed, udholdenhed og et langt liv.
"Walking the dog" er en ekspressiv abstraktion over mine oplevelser, naturen og himlen, når jeg går tur med hund.
Alle er malet med akryl på mdf-plade.
Det 8. maleri er tørt: "View to the sea", ekspressivt abstrakt maleri.
No comments:
Post a Comment
Please leave your name in comments, thanks